Selve stedet Zandvoort er et af de mest populære strandområder i Holland, til dels pga. at det ligger i nærheden af Amsterdam. Der er adskillige strandhoteller for enhver smag. Terrænet er sandklitter med kun få træer. Denne egenskab gjorde banen til en af de mest tilskuer-venlige i Formel 1. Zandvoorts beliggenhed i klitterne gjorde banen en smule kuperet og indebar en række ændringer i højden, især det berømte Scheivlak-sving, der gik nedad og mod højre. Svingene havde mange forskellige hældninger og vinkler. Tarzan-hårnålen for enden af pit-langsiden var et af motorsportens mest berømte sving. Inden Formel 1 blev meget glade for chikaner og fik én installeret på Zandvoort, havde banen en meget hurtig bag-langside. Når der var meget vind, så kunne sand udgøre en ekstra fare. Zandvoort åbnede i 1948 og afviklede nogle løb uden for mesterskabet indtil 1952, hvor den blev vært for det hollandske Grand Prix. I de første ti år optrådte Grand Prix'et kun sporadisk. Fra 1970 til 1985 var der et Grand Prix på Zandvoort næsten hvert år. Løbene på Zandvoort leverede nogle mindeværdige kampe. De britiske kørere og konstruktører dominerede i store dele af 60'erne. I løbet i 1970 kørte Piers Courage, som var arving til den britiske bryggeri-gigant Courage, galt, snurrede rundt og brød i brand. Courage overlevede ikke. Den groft undervurderede og stort set glemte Jackie Ickx fik Ferrari tilbage øverst på sejrsskamlen i 1971 efter en virkelig medrivende og langvarig duel i regnvejret med Pedro Rodriguez. Jackie Stewart var dengang formand for Grand Prix Drivers Association (GPDA). Ét af de sikkerhedsspørgsmål som denne gruppe arbejdede med var bane-forbedringer. Efter at sidde over i 1972 idet banen ikke blev vurderet sikker nok, så vendte løbene tilbage til Zandvoort i 1973, efter at forbedringer for en million dollars var gennemført. Roger Williamson fik den uheldsvangre tjans med at teste en af de nye Armco-barrierer. Barrieren kollapsede nærmest og fungerede som en rampe, der sendte Williamsons bil op i luften. Den landede på banen - på hovedet og i flammer. I et scenarie der i uhyggelig grad mindede om Indy 1955 stoppede David Purley, Williamsons nære ven, sin bil og forsøgte forgæves at få den fastspændte Williamson ud, mens banens marshals blot så på uden at hjælpe til. Da brandbilen endelig ankom var det for sent. I 1974 smagte Ferrari igen sejrens sødme da Niki Lauda kom i mål foran Clay Regazzoni i en et-to sejr. I 1975 vandt James Hunt og Hesketh teamet deres første sejr ved at udmanøvrere resten af feltet med et vådt-til-tørt dækskifte, og derefter ved behændigt at holde Laudas mere kraftfulde Ferrari bag sig mod løbets slutning. Australiens Alan Jones vandt i 1979, og fuldførte dermed et hattrick, som startede på Hockenheim og fortsatte på Österreichring. Ferrari var tilbage i vindercirklen i 1982, da Didier Pironi - mindre end to måneder efter holdkammeraten Villeneuves tragisk død på Zolder, Belgien, og en måned inden han selv skulle udsættes for forfærdelige skader på Hockenheim - slog Nelson Piquet. Rene Arnoux og Patrick Tambay førte an i en et-to Ferrari-sejr i 1983. Denne bedrift blev gentaget af Alain Prost og Niki Lauda i 1984 i deres McLaren-Porsche. Til Zandvoort-finalen året efter skulle Prost og Lauda vende resultatet på hovedet, da Lauda vandt en stor sejr. Ligesom for Zandvoort-banen var det også Laudas sidste år som kører. Den respekterede britiske forfatter Nigel Roebuck kaldte Zandvoort for 'den bedste racerbane, som F1 nogensinde har besøgt'. Trods denne karakteristik forsvandt Zandvoort fra Formel 1 kalenderen i 1986, og er aldrig vendt tilbage. Den manglede ting, som virkelig betød noget, så som suiter og tilstrækkelige faciliteter for forretnings-eliten. Skidt med at stort set alle betragtede den som en fantastisk racerbane. Men måske er der stadig håb om at Zandvoort igen bliver at finde på kalenderen, i stedet for at F1 besøger endnu en chikane-spækket katastrofe. Banen er blevet markant forandret og forbedret, hvormed den lever op til moderne standarder. (Tilpasset fra Formula 1 History af Jerry Dorich; www.circuit-zandvoort.nl)